fbpx

Martin Simpson

Engelske Martin Simpson er i vide kredse anerkendt som en af de allerbedste guitarister i verden på akustisk og slide guitar, og der er ingen tvivl om, at efter 45 år som professionel musiker er Martin Simpson lige nu bedre end nogensinde før. Hans fortolkninger af traditionelle sange er mesterværker i fortællekunst, og hans solokoncerter er intense, bredt favnende, tryllebindende og dybt bevægende.

Der er ingen, der er lykkedes bedre med at blande de forskelligartede elementer fra britisk, afro-amerikansk og old timey musik end Simpson. Hans 15 år i USA blev godt givet ud. I tillæg har hans egen sangskrivning udmøntet sig i nogle rigtige perler, fra den episke “Love Never Dies” til de dybt bevægende “Never Any Good” og “One Day”.

Hans karriere rummer samarbejde – på scenen og i studiet – med navne som Richard Thompson, June Tabor, Jackson Browne, Danú, Martin Carthy, Cara Dillon, Roy Bailey, Steve Miller, Dick Gaughan og mange flere.

Martin har ikke mindre end 32 nomineringer – flere end nogen anden musiker – til  BBC Radio 2 Folk Awards, inkl. 9 i træk som Musician of the Year, en titel han har vundet to gange. Han har også vundet titler for bedste sang, bedste album, bedste gruppe m.v.

Hvad enten han spiller amerikansk old time musik, blues, en Dylan-sang eller sine egne sange, så er Martin Simpson uforudsigelig, enestående og en umådelig underfundig guitarist.

martinsimpson.com/

Martin Simpson spiller Onsdag d. 4. Marts kl. 19.30