fbpx

Jesper Theis og Tim Lothar med “Hobo” og Gudnason

Tim Lothar & Jesper Theis feat. Holger HoBo & Olav Gudnason

Dette er en konstellation af nogle af de mest respekterede musikere på den internationale bluesscene pt, og der er derfor lagt i kakkelovnen til en aften med svedig og autentisk blues. Musikerne er hver især erfarne herrer med mange år på bagen og har hver for sig deres egne projekter og bands de spiller med i. Men sammen sker der noget helt specielt og det glæder vi os til at præsentere for jer i Plexus Musikklub.

Musikeren/sangskriveren Tim Lothar (DK) er et anerkendt navn på den internationale roots-scene. Han har otte anmelderroste udgivelser bag sig, har modtaget priser i ind- og udland, og er en af de flittigst turnerende musikere i Europa. Lothar er kendt for sine historiefortællinger og sine egne sange, og dette gør ham til en interessant og meget personlig kunstner – en storyteller. “Tim Lothar is unquestionably the most influential blues artist in the Nordic countries.” 

Jesper Theis, guitar/banjo/vokal (DK/ES) er en bluesman, der, som Lothar, har noget på hjerte og synger egne kompositioner. Han har hurtigt etableret sig som et af de mest respekterede og pålidelige navne på den danske bluesscene.  “Jesper Theis har sammen med sine glimrende medspillere lavet et fornemt, varmt og nuanceret debutalbum, der bør give genlyd både nationalt og internationalt.”

Holger “HoBo” Daub, mundharpe (DE) bor i Hamburg og rejser tyskland og resten af europa tyndt. HoBo spiller mundharmonika og er repræsentant for det Tyske Mundharmonika Museum, der turnerer over hele verden.

Lothar & HoBo har spillet sammen siden 2013, og har sammen spillet koncerter og festivaler i USA, Tyskland og Danmark. I 2014 deltog de International Blues Challenge i Memphis, USA (verdens største blues event) og nåede semifinalen.

Sammen har de opnået International Ærespris – German Blues Awards 2014, Bedste Danske Blues Album – Danish Music Awards, Folk 2009 og Årets Danske Blues Navn – Copenhagen Blues Festival 2008

Olav Gudnason (DK) er oprindelig uddannet klassisk kontrabassist, men kom i uføre med H.P. Lange og har i snart en halv menneskealder spillet ragtime og blues. Han kendes også fra bluegrass-trioen The Muleskinners, men derhjemme spiller Olav nu stadig mest klassisk. Det er således en bredt funderet bassist, der bidrager til bandets lyd med sit elastiske spil.

www.timlothar.com   www.jespertheis.com 

Jesper Theis, Tim Lothar, Hobo og Gudnason spiller Fredag d. 20. November kl. 19.30