Børnebaseralle

Børnebasseralle er på børnenes præmisser. Det tænker man jo altid det er, når man tager sit barn til en koncert. I bestyrelsen var der dog erfaringer med større arrangementer, hvor selve koncerten druknede i mange mennesker, kamp for at finde en plads, og frygt for at forlade den og kunne finde den igen, hvis ungen skulle tisse. Når så koncerten gik i gang foregik det på en scene langt væk, og det kunne være svært at holde fokus.

Børnebasseralle er -som resten af koncerterne i Plexus Musikklub- intimkoncerter. Her er der tid, ro, plads, nærvær og garanteret hygge!

Inden koncerten er der mulighed for at spise sammen, da Plexus står for en hjemmelavet og børnevenlig menu.

Konceptet i Børnebasseralle er det samme som for resten af Plexus Musikklub: Koncerterne skal være af høj kvalitet med musikere der når ud over scenekanten og formår at inddrage publikum i deres univers. Publikum består i dette tilfælde af børn og familier. Billetprisen er lav for at alle kan være med, dermed bliver kunstnerne præsenterede i Børnebasseralle ofte nogen, det almene publikum ikke har hørt om. Men vi garanterer at de er gode, at det er musik der inspirerer og taler til børn, og at det er noget, vi voksne også kan holde ud at lytte til.

Koncerterne vil som udgangspunkt ligge om formiddagen og i ferier og er dermed et godt bud på en god og økonomisk oplevelse man kan få sig sammen med sine børn.

Hvis man gerne vil være med til at bakke op  om vores arbejde med at få gode kunstnere til vores område og give os nogle uforglemmelige oplevelser med vores børn, så kan dette gøres gennem et medlemskab. det koster 100kr pr voksen og børn er dermed inkluderet i medlemskabet.

Bliv medlem her